Pladebearbejdning

Højteknologisk fremstilling af tyndplade produkter

Lynhurtig fiberlaserskæring, avancerede bukkemaskiner og specialiserede svejsere muliggør effektiv fremstilling af små og store serier

 
banner-pladebearbejdning-v3.jpg

KT Stålindustri har et omfattende produktionsprogram og vi håndterer både projekter og serieproduktion indenfor højteknologisk pladebearbejdning. Vi har kunder indenfor alle brancher i den danske industri. Vi arbejder både i stål, rustfrit, aluminium og flere andre metaller

 

Kompetencer

15 kW Fiber Laserskæring: Maksimal produktivitet

Skæring på topmodel fra markedsledende Bystronic. Fiberlaser er den absolut fremmeste teknologi indenfor skæring i metal. Den giver en utrolig høj kvalitet i snittet og er meget hurtig. I modsætning til en CO2 laser kan fiberlaserskæring skære i praktisk talt alle metaller og alle legeringer. Laseren har tilknyttet en fuldautomatisk anlæg til håndtering af plader for automatisk produktion af store serier.

  • Høj kraft (15 kW) og fuld automatisk pladehåndtering

  • Alle metaller: Stål, Rustfrit stål, kobber, messing og alu

  • Meget høj effektivitet og flotte skæreflader med minimum grat

CNC stans: 
Alsidig og hurtig

KT kan tilbyde CNC revolverstans i pladestørrelser op til 3000x1500 mm. Stansning er en omkostningseffektiv proces ved store serier og særlig god til avancerede hulmønstre.

  • Effektiv til store serier i tynde plader

  • God til avancerede hulmønstre

  • Alle materialer

CNC Kantpres med laseropmåling

Som en del af vores tyndpladeprogram tilbyder vi naturligvis også CNC-styret buk. Den største af de cnc-styrede kantpressere kan tage plader op til 4000 mm og har en kapacitet på 220 tons. Bukkemaskinerne er udstyret med laserteknologi, som sikrer præcision i hvert eneste buk (easy-form).

  • Høj præcision og ensartethed

  • Kapacitet op til 4000 mm

  • Flere maskiner til ethvert formål

Tyndplade Smedearbejde og svejsning

Vores specialiserede smede har håndelaget og rutinen til at levere et flot resultat og vi har specialister og svejseværker til både rustfrit, aluminium og sort stål. Smedene er er vant til mangeartede og vanskelige opgaver. For at kunne give en ensartet og høj kvalitet arbejdes der med moderne maskiner til bl.a. valsning, sikning og automatisk langsømsvejsning.

 

Digital produktions-forberedelse

Produktionen i KT Stålindustri foregår på styrede maskiner og derfor er digital produktionsmateriale en forudsætning for enhver produktion. Det behøver heldigvis ikke være svært og fordelene tjener sig hjem mange gange med sikkerhed for kvalitet og ensartethed fra et emne til det næste

Du kommer med 3D-modellen

Hvis du allerede har en 3D-model kan vi let og med minimal risiko for fejl omsætte den til programmer til vores CNC-styrede maskiner. Vi sikrer at udfoldningen til bukkemaskinerne bliver korrekt

VI TEGNER EMNET OP I 3D for dig

Har du ikke en 3d-model og produktionstegninger af dit emne bistår vi gerne med at tegne til en konkurrencedygtig pris

 

Finish og overflader

Indenfor tyndplade er der ofte fokus på at produkterne er håndteringsvenlige og absolut fri for grater. Derfor har vi et helt område kun med fokus på efterbearbejdning, som bl.a. råder over en fuldautomatisk maskine til afgratning, der kan fjerne enhver skarp kant. 

Vi hjælper gerne og undersøger mulighederne for dig hvis du har brug for sparring om overflader og overfladebehandling af metaller, hvad enten vi taler rustfrit, aluminium eller alm. stål. 

 
 

Eksempler på opgaver

 

TEAMET

Tyndpladeafdelingen er besat med erfarne folk indenfor tyndpladebearbejdning. Vi kan også hjælpe dig, hvis du har behov for at trække på flere af KT Stålindustris kompetenceområder fx spåntagning. Vi tilbyder altid en uforpligtende dialog om din opgave og vender hurtigt tilbage med et tilbud.